Minvej cases

9 Minvej kommuner og mere end 5000 downloads

Minvej gør en forskel

Stor brugertilfredshed, styrker recovery og øger livstilfredshed

Minvej Kursus

Læring om og inspiration til recovery med en app

Business case

Kr. 23.920,- pr. borger pr. år er den forventede besparelse

Personligt værktøj

Redskab til selvhjælp hvor brugeren kan dele sit indhold

Recovery

Baseret på viden om og forskning i, hvad der fremmer recovery

Minvej cases

Ballerup Kommune

Unge i alderen 18-30 år har fået tilbudt Minvej, som en del af kommunens recovery-orienterede strategi på socialområdet. Ballerup Kommunes VelfærdsTeknologiskVurdering (VTV) af Minvej i Socialpsykiatrien viser, at appen på alle fire parametre; Borger, Organisation, Teknologi og Økonomi er godkendt som velfærdsteknologisk værktøj.

Odense Kommune

Efter et vellykket Minvej pilotprojekt valgte Odense Kommune at tilbyde Minvej, som en del af deres gruppeforløb i beskæftigelsesindsatsen for mennesker med psykisk sårbarhed. Her tog de udgangspunkt i “Minvej Kursus for borgere”, som er et kursusforløb rettet til nye brugere udviklet af sociolog og mobile health consultant i BridgeIT, Nicole Fronc Dumanski.

Brønderslev Kommune

Ungecentret i Brønderslev er dybt engageret i at bringe deres unge godt videre i livet. Her tilbydes appen til de unge, som en del af deres forløb tilknyttet Brønderslev Ungecenter. Samtidig er mentorer og de øvrige professionelle i færd med at blive klogere på, hvordan en digital metode som Minvej kan integreres i indsatsen på en meningsfuld måde.

Funktioner

Bliv klogere på mønstre og sammenhæng

Opret parametre som du kan måle på fra 0-10 og få dine ønskede data vist i en overskuelig graf. Ved et klik på en specifik dag på grafen, får du en detaljeret visning af alle dagens målinger.

Få indblik i dit liv og din hverdag

Skriv dine refleksioner, opdagelser eller dagens positive ting ind i en dagbog, hvor du også kan uploade videoer og billeder eller indspille memos.

Forfølg dine drømme og mål

Her kan du definere dine mål med billeder og oprette både daglige, ugentlige og langsigtede mål med delmål. Se hvor du er i processen og få notifikationer, når du fuldfører dine mål.

Meningsfulde og gode ting i dit liv

Opret mapper med titler og forsidefotos, hvori du kan uploade de ting, du oplever, gør dig godt og som nærer dig. Upload fx billeder og video eller link til YouTube klip og webportaler.

Forebyg og tag hånd om det svære

Lav en forebyggelsesplan med billeder eller tekst, som viser det, du kan gøre, hvis du oplever svære situationer eller en krise. Del din plan via mail med dit netværk.

Opdag og inddrag dit netværk

Opret kontakter og lav foreskrevne sms’er eller e-mails, som du kan bruge ved akutte situationer eller benyt genvejene til rådgivningerne i Danmark.

“Appen hjælper de unge til at få øje på de små sejre og til at få blik for, hvad der er opbyggende og styrkende aktiviteter i deres hverdag.”

– Behandler og Minvej-koordinator, Københavns Kommune

”Appens store styrke er, at den er personlig. Ikke to menneskers app er ens! Jeg har afholdt mange kurser, og der har jeg ikke mødt to, der udfylder på samme måde eller har det på samme måde. Den udfyldes efterhånden, som man lærer mere om sig selv, og kan til alle tider justeres i takt med enten forværring eller forbedring.”

– Projektleder, Ballerup kommune

”Jeg lærte at se sammenhængene i mit liv, at lytte til selvskadetrangen og bruge den konstruktivt som et signal til, at mit liv kører for hurtigt, eller at jeg ikke får sovet nok.”

-Minvej bruger, Københavns kommune

”Minvej er en metode, som støtter op om den behandling, vi tilbyder. Her bruger de unge appen til at sætte fokus på mål og delmål og til at registrere, hvordan det går med de opmærksomhedspunkter, som de har valgt at arbejde med mellem samtalerne.”

– Behandler og Minvej-koordinator, Københavns Kommune

”Jeg anbefalede i sin tid, alle jeg kendte med angst at bruge den. Den reddede mig godt nok mange gange! Jeg er i dag mere stabil end dengang, men har stadig dage, hvor Minvej kan hjælpe mig tilbage til det gode!”

– Minvej bruger, Københavns Kommune

”Hvis jeg en dag har haft det rigtig skidt, så kan det godt virke som om, jeg har haft det skidt i rigtig lang tid. Der er det ret vigtigt for mig især at kunne gå ind i en graf og se, at det slet ikke er noget sort hul i lang tid. Det er faktisk lige nu, det sker. Så op med humøret. Det er fint igen i morgen.”

– Minvej bruger, Københavns Kommune

”Mine mål gør, at jeg kommer bedre op om morgenen.”

– Minvej bruger, Odense Kommune

”Jeg er blevet meget mere opmærksom på, hvad det er for nogle aktiviteter, der gør, at jeg har det godt. Når jeg har det godt, har jeg også nemmere ved at klare hverdagen.”

– Minvej bruger, Ballerup Kommune

”Jeg tænker, at det er vigtigt, at det kommer i spil, at vi hver især har ansvaret for vores liv, OG at det er vigtigt at have nogen omkring en som kan støtte, hjælpe, opmuntre og validere. Det lægger Minvej så fint op til, at ansvaret er mit og samtidig er der fokus på verden omkring mig. Jeg er ikke alene.”

– Ergoterapeut/Rehabiliteringsmedarbejder, Odense Kommune

”Appen sætter tingene i perspektiv. Det der med, at man fx føler, at man har været meget angst i en periode og så går ind og kigger på det, man har scoret om aftenen, så tænker jeg, det er jo egentlig ikke så højt, som man måske føler – at den er oppe i 10 hele tiden. Og så tager man næste dag lidt mere roligt.”

– Minvej bruger, Odense Kommune

”Man bliver ligesom mere klar over, hvad der kan være svært, når det kommer ind i appen. Det gør i hvert fald at jeg lægger mere mærke til det, og kan gøre noget, hvis det er.”

– Minvej bruger, Brønderslev Kommune

”Uden Minvej havde jeg ikke været i stand til at rykke mig så hurtigt og starte på studie kun et år efter et selvmordsforsøg og mange års lidelse.”

– Minvej bruger, Københavns Kommune

”Jeg er blevet klogere på mig selv, måske var det noget jeg vidste i forvejen, men med appen er det blevet tydeligt for mig.”

– Minvej bruger, Odense Kommune

”Det positive er også, at når de unge stopper her hos os, så har de deres Minvej app med og i den alle deres redskaber og handlingsstrategier. Det giver tryghed.”

– Behandler og Minvej-koordinator, Københavns Kommune

“Appen hjælper de unge til at få øje på de små sejre og til at få blik for, hvad der er opbyggende og styrkende aktiviteter i deres hverdag.”

– Behandler og Minvej-koordinator, Københavns Kommune

Business case

 

Effektiviseringspotentiale med Minvej

Der er et stort effektiviseringspotentiale i at anvende og inddrage, Minvej, både på det personlige plan for den enkelte borger og på det økonomiske for organisationen. Ser man fx alene på de tre parametre; Mindre visiteret tid på § 85, Færre indlæggelsesdage og flere i arbejde eller under uddannelse kan der forventes en besparelse på Kr. 23.920,- pr. borger pr. år.

Minvej gør en forskel

 

93 % vil anbefale Minvej

Minvej kan medvirke til at øge lige adgang til støtte og behandling, den kan understøtte hjælp til selvhjælp og skabe sammenhæng mellem indsatser. Og der er stor tilfredshed med Minvej blandt brugerne. 93 % af projektdeltagerne i Københavns Kommune vil fx anbefale Minvej til en ven med samme udfordringer. Samtidig scorer borgerne, som har været igennem et Minvej projektforløb i Københavns Kommune i gennemsnit mere positivt på samtlige recoverymål, herudover scorer de højere på livstilfredshed og oplever mindre ensomhed.

Personligt værktøj

 

Hjælp til selvhjælp

Minvej er udviklet som brugerens eget værktøj til at gå på opdagelse i og blive klogere på, hvordan den psykiske sårbarhed viser sig, og hvad der virker opbyggende. Den øgede selvindsigt og det øgede kendskab til mønstre og sammenhænge mellem adfærd og psykisk sårbarhed styrker oplevelsen af egenkontrol, hvilket på unik vis understøtter recovery.

Indholdet i appen er kun synligt for brugeren selv. Brugeren kan i stedet selv dele elementer i appen fx en graf som afsæt for en meningsfuld dialog om, hvordan det går.

Co-created design

 

Sammen med målgruppen

Minvej udvikles løbende i et tæt samarbejde med målgruppen. Det nye design er et resultat af nye som rutinerede brugeres engagement i Minvej på tværs af kommuner. De har givet værdifuld og uundværlig feedback og input under udviklingsworkshops, under Minvej kurser for borgere og på Minvejs Facebook gruppe for brugere. De kvalificerer udviklingen i en recovery-orienteret retning og sikrer samtidig, at appen er et selvmestringsværktøj, som giver mening for målgruppen.

Baseret på forskning i recovery

Minvejs metodiske grundlag

Studier i recovery har påvist, at der er fællestræk i menneskers recovery-beretninger på tværs af psykiske vanskeligheder. Det viser sig, at oplevelsen af håb, egenkontrol, mening, identitet og forbundethed styrker recovery, da det øger den enkeltes modstands- og handlekraft. Det er disse fællestræk, som Minvejs metodiske grundlag bygger på, og som appen med dens funktioner har til formål at understøtte og konkretisere.

Minvej Kursus for professionelle

Minvej som velfærdsteknologisk metode

Gennem inspirerende og relevant undervisning får fagpersonerne et unikt indblik i appens betydning som selvmestringsværktøj og helt konkret sparring på, hvordan de kan arbejde med Minvej som metode i praksis i deres samarbejde med borgeren.

Underviserne er henholdsvis en fagprofessional med erfaring med implementering af Minvej i praksis og en brugerkonsulent med egen erfaring med psykisk sårbarhed og med at bruge Minvej i sin recovery-proces.

 

Minvej Programpakken

 

Forankring af Minvej i organisationen

Programpakken inkluderer bla.:

  • Abonnement på Minvej appen
  • Administrationsmodul til koordinatorer bla. til oprettelse af borgere
  • E-learning med videoer af appens funktioner
  • Kompetenceudvikling for ledere og medarbejdere
  • Minvej kursus for borgere
  • Undervisningsmateriale – Manual rettet til lokale undervisere
  • Minvej guide – introduktion til praktikere og beslutningstagere
  • Minvej vidensnetværk – deltag i workshops og events

Pressen skriver

Psykisk syge unge får hjælp fra app

App’en kan eksempelvis bruges til at føre dagbog og registrere ens humør på en skala fra ét til ti…

> Læs mere på dr.dk

App hjælper psykisk sårbare

Med appen ’Min Vej’ har psykisk sårbare fået bedre styr på, hvad der gør dem godt – og hvad de skal styre udenom…

> Læs mere på Ballerup Bladet

Book et uforpligtende møde

Uddybende spørgsmål eller bare nysgerrig. Skriv til os, så svarer vi dig hurtigst muligt. Vi bestræber os på at svare indenfor to arbejdsdage.

ELLER